I mørke, travle december inviterer vi til et hyggeligt fælles møde mellem Palæstinensiske kvinder og Globale Seniorer. Sammen skal vi tilberede og nyde et mellemøstligt måltid mens vi snakker om, hvordan man som palæstinenser i Danmark kan takle alt det, der sker i Gaza og på Vestbredden.
Dansk Palæstinensisk Organisation (DAPAO), holder ligesom Globale Seniorer til i Byens Hus i Hellerup og er gået sammen med os om arrangementet. Når vi har spist, vil DAPAOs forkvinde Amneh fortælle om organisering af kvinder fra Mellemøsten og om deres humanitære arbejde med at hjælpe specielt palæstinensiske kvinder og børn.
Menuen
- Adas Polu (ris, linser og rosiner)
- Persisk kyllingeret
- Mutabal (aubergine med yogurt og persille)
- Kebbeh
- Karnabit makle (blomkål)
- Tabuleh
Måltidet afsluttes med baklava og tyrkisk kaffe.
Mødet er arrangeret af DAPAO og Globale Seniorer
Alle fra DAPAO og Globale Seniorer samt deres familier er velkomne.
Prisen for deltagelse er kr. 120, som betales samtidig med tilmeldingen.
DAPAO Globale Seniorer